Content area

|

Test af debat

ghjkdsaghk fhklsgh khklgh khkl
Forfatter(e)
tsk

Det kunne være en patient med svært muskelsvind. Når musklerne bliver så svage, at det bliver svært at trække vejret, kommer lidelsen ved at føle sig kvalt gennem længere tid, indtil døden indtræffer. Eller det kunne være en patient med både svær leddegigt og svær KOL, hvor også kvælningsfornemmelsen kommer snigende og piner patienten i den sidste tid.

Søren Mehl Knudsen peger på de to typer patienter, som ud over patienter med eksempelvis uhelbredelig kræft eller uhelbredelig neurologiske sygdomme skal kunne ønske aktiv dødshjælp med overværelse af mindst en læge og tre myndige vidner.

”Når et menneske har så store lidelser i en terminal sygdom, at smerterne og lidelserne bliver så uoverstigelige, kan jeg udfri det menneske for lidelser, som vi andre ikke forstår. Det skal naturligvis være en længere proces, så vi sikrer, at patienten ikke er deprimeret og ikke kan behandles. Jeg skal ikke slå nogen tilfældige ihjel, men jeg vil gerne være med til at hjælpe svært lidende mennesker herfra på en ordentlig måde som læge. Og lægeligt set vil jeg have det godt med at lindre den ubærlige lidelse hos en patient”.

Søren Mehl Knudsen er anæstesiolog på Hvidovre Hospital og med i Læger for aktiv Dødshjælp. Eksemplerne i indledningen er Søren Mehl Knudsens præcisering af det borgerforslag, som han er med til at stille. Gruppen med den pensionerede læge Svend Lings – der er tiltalt for assisteret selvmord – i spidsen har stillet et borgerforslag, der skal gøre aktiv dødshjælp lovlig. Forslaget skal have 50.000 stemmer inden den 30. oktober i år for at nå Folketinget og har i øjeblikket ca. 3.000 stemmer.

Ugeskrift for Læger har spurgt Folketingets partier, om de vil stemme ja eller nej, hvis borgerforslaget kommer i Folketinget

Venstre: Nej

Socialdemokratiet: Nej

Enhedslisten: Nej

Dansk Folkeparti: Nej

Socialistisk Folkeparti: Umiddelbart nej

Alternativet: Ja til aktiv dødshjælp i den terminale fase, men nej til borgerforslaget, da partiet ikke går ind for aktiv dødshjælp til personer med svære multihandicaps

Liberal Alliance: Partimedlemmerne er fritstillede, og sundhedsordfører May-Britt Buch-Kattrup er for lovliggørelse af aktiv dødshjælp uden at have taget stilling til det konkrete borgerforslag

Det Konservative Folkeparti: Har ikke taget stilling

Radikale Venstre: Har ikke taget stilling.

Tre udløser den dødelige medicin

Borgerforslaget lister flere forskellige muligheder op for at dø ved hjælp af aktiv dødshjælp. Og hvis Søren Mehl Knudsen skulle vælge, skulle det være den metode, hvor han sammen med to andre trykker på hver sin serieforbundne knap, så apparatet med den dødelige medicin først går i gang, når alle tre har trykket. Og patienten skal hele tiden kunne afbryde forløbet, indtil sidste knap er udløst.

”Jeg vil have det godt som læge ved at trykke på knappen. For så har jeg hjulpet et menneske med at udføre netop det menneskes beslutning om at dø”.

Det er både som privatperson og som læge, at Søren Mehl Knudsen er gået ind i sagen. Personligt, fordi han lider af klaustrofobi og er skrækslagen for at blive lukket inde i sig selv. Og hvem skal bestemme over ham, hvis han bliver syg og har udsigt til at lide en klaustrofobisk død, spørger han – og giver selv svaret: ”Det vil jeg selv bestemme”. Og lægeligt, fordi han mener, at der i dag sker, hvad han kalder for etiske krumspring. Han opremser to handlinger, der for ham er ens, men adskiller sig ved at være henholdsvis etisk korrekt og etisk ukorrekt samt ikke mindst ulovlig. #PLACEHOLDER1

”Når en patient er bevidstløs og uafvendeligt døende, så stopper vi som læger behandlingen og giver ofte samtidig medicin, som vi ved, forkorter patientens liv, og patienten dør hurtigere, end hvis vi ikke havde gjort det. Det er en aktiv handling, som forkorter et menneskes liv. Og det er mig som læge – og ikke patienten – der beslutter det. Men hvis patienten ikke er bevidstløs og beder mig som læge om hjælp til aktiv dødshjælp, så er det forbudt. Så hvis man er vågen og uafvendeligt døende kan man ikke få hjælp til at stoppe lidelserne. Så skal man lide, indtil døden indtræffer. Derimod, hvis du er så heldig at være bevidstløs, kan man forkorte livet. Det er for mig et etisk krumspring”.

Borgerforslaget strider dog mod lægernes generelle holdning, da 82 procent af lægerne i en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad sidste år svarede, at de er modstandere af aktiv dødshjælp. Og det flugter med Lægeforeningens holdning, der er erklæret modstander af aktiv dødshjælp, og som netop har vedtaget nye etiske regler, der præciserer, at en ”læge aldrig må handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord”.

”Jeg kan ikke være mere uenig. Jeg er allerede med til at stoppe behandlinger og give medicin og dermed forårsage patientens død. Det foregår hver dag på de danske hospitaler. Vi kalder det bare for passiv dødshjælp, og så skulle det pludseligt være helt i orden”.

  • om de vil stemme ja eller nej, hvis borgerforslaget kommer

tsk

Erfaringer fra Holland

Borgerforslaget er ifølge Søren Mehl Knudsen inspireret af Holland, der i 2002 som det første land i verden gjorde aktiv dødshjælp lovlig. I Holland skal lægen redegøre for, at en række kriterier er opfyldt, før der kan ske aktiv dødshjælp. Lægen skal bl.a. konsultere mindst én anden uafhængig læge om patientens ønske, og desuden skal patientens ønske skal være frivilligt og velovervejet, og lidelsen skal være ubærlig uden udsigt til bedring.

Siden det blev gjort lovligt i Holland i 2002, er antallet blot steget og steget, og ifølge de seneste tal i årsrapporten fra The Regional Euthanasia Review Committees 2016 udgjorde døde ved aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord over 6.000 eller fire procent af alle hollandske dødsfald.

Han indrømmer, at udviklingen i Holland og andre lande ikke kun er god.

”I Holland er indikationerne blevet udvidet, og det kan være et problem at gøre aktiv dødshjælp lovlig til børn ned til 12 år. Det begynder at blive vanskeligt at finde argumentet. I Belgien fik en serievoldtægtsmand lov til at dø i fængsel. Og der går min grænse. Hvis personen ikke er terminal syg, vil jeg ikke være med”, siger han.

Lægeforeningen er altså klar modstander af aktiv dødshjælp, og Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, har tidligere udtalt, at hendes bekymring netop er, at grænserne vil skride uanset hvad. I efteråret 2015 sagde hun:

”Konsekvensen af glidebanen er, at vi får et selekteret samfund. Ligesom vi oplever, at flere ønsker at vælge også f.eks. et bestemt køn fra i graviditeten, åbnes muligheden for, at de svageste kan vælges fra i den anden ende”, sagde hun.

Men her er Søren Mehl Knudsen helt uenig.

”Der er fri abort i Danmark. Og det er lovligt. Men det er også en læge, der forkorter et liv. For mig er der ingen væsentlig etisk forskel på at afkorte et fosters liv i maven på en kvinde og så hjælpe en uafvendeligt døende med aktiv dødshjælp. Begge er bevidste handlinger, der afkorter liv. Jeg har vanskeligt ved at forstå, at man kan gå ind for frivillig abort, der også er blandt de svageste, som Lise Møller henviser til, og så ikke aktiv dødshjælp”, siger Søren Mehl Knudsen og understreger, at han er tilhænger af fri abort og gerne så en udvidet øvre abortgrænse.

Nye regler fra Folketinget

For at gøre reglerne på området mere klare og styrke patienternes ret til at fravælge livsforlængende behandling vedtog regeringen og samtlige partier i Folketinget i efteråret en aftale, og meningen er ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) at skrue op for patienternes selvbestemmelse.

”Vi sætter den enkelte patients selvbestemmelse over det lægefaglige, så de, der er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere, kan få en værdig og smertefri død”, sagde Ellen Trane Nørby sidste efterår.

Aftalen betyder, at en patient selv kan bede om at få afbrudt en behandling – også selv om patienten vil dø umiddelbart efter. Aftalen indebærer ligeledes, at der indføres en behandlingstestamenteordning, hvor patienter på forhånd kan tage stilling til, at de ikke ønsker livsforlængende behandling, og det blev desuden ændret, at palliativ sedering nu kan bruges ”i dage til uger” i patientens sidste tid, hvor det før var ”timer til få døgn”.

Men det er ikke nok, mener Søren Mehl Knudsen.

”Det er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere, fordi patienten nu har medbestemmelse og reelt kan sige nej til behandling. Men det er bare ikke vidtgående nok. Selv om palliativ sedering nu kan gives op til dage og uger, er det stadig ikke nok for en gruppe patienter. Eksempelvis ved en tumor i hovedet, hvor kroppen langsomt bliver lammet, og lidelsen kommer langsomt over eksempelvis et år”, siger Søren Mehl Knudsen.

Uvidende læger

Men det er lige netop de udvidede muligheder af palliativ sedering og de helt grundlæggende og gode muligheder for at smertelindre patienter i den sidste tid, der får Anette Hygum til at konstatere, at ønsket om aktiv dødshjælp – både blandt patienter og læger – kan være et udtryk for uvidenhed.

”Det ryster mig faktisk, at lægerne bag forslaget tilsyneladende ikke ved mere om, hvad vi kan gøre. Vi kan lindre godt med eksempelvis morphin og midazolam, så patienterne sover roligt ind i døden. Vi kan gøre det subkutant, så det går hurtigt, og så de lindres for lufthunger og smerter. Jeg snakkede for nylig med en ALS-patient, som var bange for at blive kvalt og for at have smerte. Men jeg spurgte ind til ham og fik ham lindret på en god måde ved at tale om angsten og fortælle, hvilke muligheder vi har”, siger Anette Hygum, der er specialeansvarlig overlæge i palliativt team på Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus og desuden formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin.

Hun har dagligt med de allermest syge patienter at gøre, og selv om patienterne er i den terminale fase, kan den sidste tid godt udgøre forskellige op- og nedture, og det er et af hendes andre argumenter imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.

”Jeg møder også patienter, der ikke synes, livet er værd at leve, men så lindrer vi smerterne og eventuelle andre symptomer, og efter nogle dage eller uger vil nogle af de patienter ikke være klar til at sige farvel til livet. Patienterne kan pendulere ind og ud af stemninger, når de er meget syge. De kan få flere dage, uger eller måneder, end de havde regnet med, og det kan betyde alverden for deres måde at sige farvel på. Vi skal ikke som læger tage livet af mennesker, men være der for patienterne og de pårørende i den sidste tid som professionelle. Det allervigtigste er, at vi som læger får sat ord på mulighederne og angsten, som næsten altid er der. Vi læger skal også være med til at bære det ubærlige. Og patienterne skal være sikre på, at vi ikke som læge tager deres liv”, siger Anette Hygum, der drømmer om en kampagne, der kan forklare borgere og fagfolk, hvad der rent faktisk kan gøres.

”Vi skal have udbredt viden om, hvad vi kan gøre inden for det specialiserede palliative område, så både almen praksis, sygehuslæger og borgere kender til mulighederne”.

Vi skylder danskerne debatten

Søren Mehl Knudsen tror ikke, at borgerforslaget vil nå de krævede 50.000 stemmer, men han mener alligevel, at emnet skal debatteres. Ikke mindst fordi et klart flertal af danskerne i flere undersøgelser har vist sig at være tilhængere af aktiv dødshjælp. Således viste en undersøgelse lavet af Megafon for TV2 fra 2016, at 79 procent af danskerne er tilhængere af aktiv dødshjælp i Danmark.

”Når så stor en del af befolkningen går ind for aktiv dødshjælp, skal vi diskutere det. Det skylder vi danskerne”.

Læs også: Andreas Rudkjøbing: Læger skal hjælpe patienter, ikke slå dem ihjel

Blad nummer: